Esta – Visum til USA

Du skal som udgangspunkt altid ansøge om Esta-visum når du skal besøge USA. Ansøgningen skal allerede ske hjemmefra og er påkrævet for, at du kan komme ind i USA, når du ankommer.

Esta visa kaldes også “Visa Waiver Program” og er gyldigt for indrejse til USA i en periode på op til 90 dage. Det er vigtigt, at alle personer du rejser med, har udfyldt og fået godkendt deres Esta-ansøgning.

Esta – Ansøgning

Du kan kun ansøge om visum fra den officielle hjemmeside. Du finder den officielle danske Esta ansøgningsskema her. Prisen for et visum er pr. 1.1.2017: 14 $ pr. person.

Vigtigt! Den amerikanske ambassade anbefaler, at man tager sig i agt for private firmaer, som hævder at kunne bistå med ansøgning om ESTA til USA. Ansøg derfor kun fra den officielle hjemmeside her.

Flere falske hjemmesider ligger højt på google når du søger efter visum. Disse tager ekstra penge for at indsende din Esta-ansøgning. Servicen er unødvendig og du er ikke garanteret, at de rent faktisk indsender din ansøgning.

Får du afvist dit visum skal du kontakte den amerikanske ambassade direkte.
Bemærk at du ikke kan søge om visum til USA, hvis du har rejst til, eller har været i: Iran, Irak, Sudan, Syrien, Libyen, Somalia og Yemen efter 1. marts 2011 (undtagelser gælder). Det samme gælder, hvis du har dobbelt statsborgerskab fra Iran, Irak, Sudan og Syrien.

Læs også: Tjekliste til Esta-visum

Esta visum som gruppe

Er i flere der rejser sammen, kan du med fordel ansøge som en gruppe. Bemærk at der stadig skal ansøges individuelt for hver person, men alle ansøgningerne samles under en gruppe og samles på et login. På den måde har i oversigt over alle jeres visum og status på godkendelsen.

Genbrug og opdatering af Esta visa

Bemærk at du ikke behøver at genansøge om visa hvis du besøger USA inden for gyldighedsperioden for dit visum. Ofte er perioden på 2 år fra den dato du oprindeligt søgte om visa til USA. Tjek altid, at gyldigheden på dit visa gælder for hele perioden, du skal opholde dig i USA.

Husk at det er nødvendigt, at opdatere dit Esta visum hvis du vil genbruge det inden for gyldighedsperioden. Det er nødvendigt, at opdatere adressen for din første overnatning. Adressen er på det opholdssted du benytter første nat (f.eks. adressen på jeres hotel). Du skal derfor altid have booket eller planlagt den første overnatning når du besøger USA.

Print af visum

Vi anbefaler altid, at du medbringer dit Esta-visum i papirsform eller som minimum har det digitalt lagret på din smartphone, så det kan fremfindes offline. Skulle der ske komplikationer i toldområdet i lufthavnen, kan det være en fordel, at have medbragt visummet.

Indrejsen til USA

Når du ankommer til din destination i USA og stiger ud af flyveren, skal du gå mod indrejseområdet. Her skal du medbringe den formular du får udleveret på flyveturen til USA. Det er den såkaldte “Customs Declaration Form”. Der skal udfyldes én per person eller én per samlevende familie. Medbring gerne en kuglepind i din håndbagage til formålet, da det kan være besværligt at låne én fra flypersonalet.

Hav dit pas klar når du kommer frem til en US Boarder-official ved skranken og det er her du afleverer din “Customs Declaration Form” (tolddeklaration).

Du vil blive bedt om at placerer dine fingre på en håndskanner og få foretage et digitalt scan af dine fingeraftryk. Ligeledes vil der blive taget et billede af dig.

Bemærk du maksimalt må opholde dig i 90 dage med et Esta-visum. Ønsker du længere tids ophold, skal du ansøge særskilt om et visum.

Little Italy New York

Når du besøger Little Italy, er du kommet til et af New Yorks mere historiske kvarterer. Området er skabt af hundredtusindvis af italienske immigranter i slutningen af det 19. og tidlige 20. århundrede. Disse nytilkomne immigranter importerede deres traditioner og ikke mindst autentiske tilgang til det Italienske køkken som er elsket af mange.

Tidligere omfattede området mere end 50 blocks af Lower Manhattan. De senere år er området skrumpet betydeligt og langsomt smeltet mere sammen med det normale bybillede af Manhattan og Chinatown. Dog kan du stadig opleve det Italienske kvarter, placeret på strækningen af Mulberry Street mellem Broome og Canal Streets.

Selvom kvarteret er kraftigt ind svundet, bærer hele området omkring Little Italy stadig rester af sin italiensk-amerikanske fortid.

Kombiner gerne din tur til Little Italy med et besøg i Chinatown, som næsten er smeltet sammen med Little Italy. Læs mere om Chinatown her.

Upper East Side

Upper East Side er stedet for de elegante og velhavende indbyggere – byens elite bor her. Der er en helt særlig stemning i bydelen, som emmer af kultur og shopping. Det er også her du finder Museum Mile, bestående af verdensførende kunstinstitutioner som The Metropolitan Museum of Art, Guggenheim Museum, Neue Galerie og Frick Collection.

Trænger garderoben til et løft med det rigtige mærker? Og er pengepungen til de tunge mærker, så er Upper East Side det rigtige sted at slå sig løs! Du finder naturligvis de helt rigtige mærker, side om side.

Det er naturligvis gratis at kigge (og drømme), så hvorfor ikke slå et smut forbi de luksuriøse butikker, bevogtet af jakkesæt-klædte vagter, som høfligt byder velkommen i butikken, mens han holder døren. Du finder mærker som Valentino, Alexander McQueen, Christian Louboutin, Hermès, Céline

Upper East Side har naturligvis også en blød side. I en skærende kontrast til de tunge museer og eksklusive butikker, ligger Central Park Zoo blødt placeret i kanten af Central Park. Parken er den eneste af sin art på Manhattan, og er måske lidt lille, området taget i betragtning. Men ikke desto mindre byder parken på dyr fra arktiske egne med pingviner og isbjørne, til frodige regnskove, hvor tropiske fugle flyver frit.

New York Aquarium

0

New York Aquarium i Brooklyn er altid et hit – specielt hos børn i alle aldre. Søløveshow, fantastiske saltvandskoralrev med farvestrålende fisk og farlige hajer, er alle på programmet. Du finder det hele direkte med subwayen fra Manhattan.

En af New York Aquarium’s mest populære shows er ”Aquatheater”, med det underholdende søløve-show med deres californiske søløver. Med træning lærer de tricks som samtidigt stimulerer deres naturlige instinkter fra naturen.

Noget af det smukkeste under vandet, er de store saltvands-koralrev, som er hjemsted for nogle af naturens smukkeste og mest farvestrålende fisk. Få et dyk ned i den fantastiske verden under vand, uden at trække i dykkerdragten med New York Aquarium’s Glover’s Reef, som de kalder deres fantastiske akvarium.

Men New York Aquarium’s måske flotteste udstilling er ”Ocean Wonders: Sharks!”, som lader dig komme helt tæt på havets farlige men fascinerende hajer. Kom med under overfalden og kom helt tæt på hajer, rokker, havskildpadder og mange flere fantastiske arter.

new york aquarium
New York Aquarium, Brooklyn New York.

Husk du kan tage subwayen direkte til New York Aquarium fra hele Manhattan.

Tag med F- eller Q-toget til stationen der hedder “West 8th Street station” på Coney Island, Brooklyn. Alternativt kan du tage N eller D-togene til ”Coney Island-Stillwell Avenue Station”. Der er blot lidt gåafstand til New York Aquarium.

Praktisk information for New York Aquarium

Åbningstider
(Varierende efter årstid)

Tidlig forår (6. april – 24. maj):
Mandag – fredag 10:00 – 17:00
Lørdag, Søndag & Helligdage: 10:00 – 17:30

Forår (25. maj – 27. juni)
Mandag – fredag 10:00 – 18:00
Lørdag, Søndag & Helligdage: 10:00 – 19:00

Sommer (28. juni – 2. september)
Mandag – torsdag 10:00 – 18:00
Fredag – lørdag 10:00 – 22:00
Søndag & Helligdage: 10:00 – 17:00

Efterår (3. september – 2. november)
Mandag – fredag 10:00 – 17:00
Lørdag, Søndag & Helligdage: 10:00 – 17:30

Vinter (3. november – 3. april)
Dagligt 10:00 – 16:30

Se altid de aktuelle åbningstider her.

Subway & Adresse

F & Q-linien til West 8th Street Station på Coney Island.
Alternativt N eller D-linien til Coney Island-Stillwell Avenue Station (gåafstand).

Adresse: 602 Surf Ave. Brooklyn, NY 11224.
Officiel hjemmeside – klik her.

Woodbury Outlet New York

Selvom du finder gode outlets på Manhattan vil de ikke kunne nå Woodbury Outlet til sokkeholderne. Selvom det kræver dig en times kørsel, får du value-for-money på de mest kendte mærker. Du kommer nemt der til med bus direkte fra midt-Manhattan.

Når du ankommer venter mere end 220 butikker på dig. Alle mærker giver dig besparelse på minimum 25% og op til 65%. Du vil opnå de største besparelse på de Amerikanske mærker, i henhold til danske vejl. priser.

Læs også: Century 21 Designer Outlet på Manhattan

Woodbury Outlet butikker

Butikkerne er officielle outlet-stores fra verdens førende brands som:
Adidas, Armani, Asics, Hugo Boss, Burberry, Calvin Klein, Dior, Disney, DKNY, Ecco, Gucci, Lacoste, Levi’s, Marc Jacobs, Michael Kors, Mont Blanc, Mulberry, Nice Factory Store, Pandora, Polo Ralph Lauren, Prada, Skagen & Tommy Hilfinger. Se den komplette og aktuelle liste her.

Selve butikkerne og centeret er udendørs, så sørg altid for at have praktisk tøj med. Woodbury Common Premium Outlets har åben 7 dage om ugen, året rundt, kun med undtagelse af Thanksgiving og jul.

Du finder rigtig gode muligheder for spisesteder i Woodbury Outlet, så skulle sulten opstå undervejs i al shoppingen, finder du gode muligheder blandt de 22 spisesteder. F.eks. den populære mexicanske restaurant “Chipotle”, som byder på frisklavede tacos og burritos, eller en friskbagt croissant eller sandwick hos Au bon Pain.

Woodbury Outlet bus

Woodbury Outlet er nemmest tilgængelig med den officielle shuttle-bus. Luksusbusserne afgår fra midt-Manhattan (New York City Port Authority Bus Terminal på 42 street, 8th Avenue, 4th floor). Prisen er ca. 25-40$ pr. person og er inkl. kuponhæfte samt gratis WiFi på busserne.

Du kan købe billetterne til Woodbury Outlet busser lige her.

Åbningstider for Woodbury Outlet

Mandag 10–21
Tirsdag 10–21
Onsdag 10–21
Torsdag 10–21
Fredag 10–21
Lørdag 10–21
Søndag 10–21

Adresse: 498 Red Apple Ct, Central Valley, NY 10917, USA

New York Public Library

Et gratis besøg i New York Public Library – New Yorks hovedbibliotek – er et absolut must når du besøger Manhattan. Allerede ved hovedindgangen bliver du mødt af Patience og Fortitude, som er de to berømte marmorløver, der skuer over Fifth Avenue og bevogter biblioteket.

New York Public Library er opført i den smukke beaux-arts-stil, som med sin loftudsmykning og bogreoler, gør det til en af New Yorks bedste gratis seværdigheder.

Ved bibliotekets indvielse i 1911 var det faktisk USA’s største bygning i marmor. Allerede ved ind indgangen fornemmer du de massive vægge og trapper af marmor, der fører dig op til bibliotekets læsesale.

New York Public Library
New York Public Library læsesal.

Den store berømte læsesal “Rose Main Reading Room”, prydes af de overdådige kasseloft, som med garanti vil få dig til at måbe. Slå dig gerne ned ved borderne med en medbragt bog eller lån én af bibliotekets mange bøger.

Bemærk at der foretages sikkerhedstjek ved indgang og udgang af din taske. Læsesalene er stillezoner og kamerablitz-frie områder. Undgå unødvendig støj af hensyn til stedets brugere.

Efter besøget må du ikke snyde dig selv for et besøg i Bryant Park bag New York Public Library. Den lille oase giver dig en tiltrængt pause på de små spinkle borde og stole, og muligheden for at nyde din medbragte frokost i solen. Gå ikke glip af den fantastiske udsigt til majestætiske Empire State Building, fra Bryant Park.

Adresse:
Fifth Avenue ved 42nd Street.

Subway: B/D/F/M til 42nd St. Bryant Park, Fifth Avenue.

Adgangspris:
Gratis!

Åbningstider:
Mandage – 10:00 – 18:00
Tirsdage – 10:00 – 20:00
Onsdage – 10:00 – 20:00
Torsdage – 10:00 – 18:00
Fredage – 10:00 – 18:00
Lørdage – 10:00 – 18:00
Søndage – 13:00 – 17:00

Rundvisninger:

Mandag til lørdag klokken 11:00 og 14:00.
Søndag klokken 14:00.

Du kan læse mere om New York Public Library, arrangementer, historie og meget mere på deres officielle hjemmeside her.

Juleshow: Christmas Spectacular

Du må ikke gå glip af Radio City Hall – Christmas Spectacular – og de kendte Rockettes-dansere, hvis du besøger New York i den dejlige juletid. Showet er en af de mest ikoniske og elskede Amerikanske juletraditioner, som samler hele familien med dans og musik.

Med Christmas Spectacular er der skruet op for julehyggen og effekterne, når de mange Rockettes danser sig ekstremt koordineret igennem scenerne, iført de flotteste kostumer. Med den blændende koreografi, den historiske koncertsal og de flotte julekulisser, kommer julestemningen helt i top.

Showet har kørt hver jul siden 1933 og har stadig flere historiske scener med i showet den dag i dag, som f.eks. den elskede kanon-scene med tinsoldaterne i slowmotion.

Radio City Hall er i anledningen af julen smukt pyntet hele bygningen op og frontfacaden med juletræet, må du ikke gå glip af.

Hele Christmas Spectacular-showet varer cirka 90 minutter fra show-start, men kom gerne i god tid før showstart, da der naturligvis kommer mange mennesker til showet. Da der er er flere indgange til Radio City Hall, kan du altid se den indgang du skal benytte påtrykt på selve billetten. Bemærk at tasker tjekkes ved indgangen.

Læs også: Jul i New York – Den komplette juleguide

Praktisk om Christmas Spectacular

Showperiode: 10. november til og med 1. januar.
(Bemærk ingen shows 13/11 og 14/11)

Showtider “Christmas Spectacular” 

Bemærk: Mulighed for ændring nu i 2019

Mandag        (11:00, 14:00, 17:00 20:00)
Tirsdag          (11:00, 14:00, 17:00 20:00)
Onsdag         (11:00, 14:00, 17:00 20:00)
Torsdag         (13:00, 16:00, 19:00, 22:00)
Fredag          (10:00, 13:00, 16:00, 19:00, 22:00)
Lørdag           (10:00, 13:00, 16:00, 19:00, 22:00)
Søndag          (9:00, 11:30, 14:00, 17:00, 20:00)

Tjek altid aktuelle spilletider, da showtiderne er forskellige i perioden.

Billetpriser “Christmas Spectacular”:

Priser fra 49$ til 245$ pr. person ved ”Standard permission”.
Priserne varierer efter placering i salen, hvor dyrest er Orchestra-pladserne tættest på scenen.

Du kan bestille billetter eller læse mere her.

Broadway: The Lion King

Broadways show nummer 1: The Lion King! Forestillingen er baseret på den elskede Disney-klassiker “Løvernes Konge”. Fortællingen sender dig til den afrikanske savanne, hvor du møder den unge løveprins Simba, som kæmper for at genvinde hans trone, efter tragedien med sin far. Forestillingen er en visuel genistreg fortryller og fortæller The Lion King på Broadway historien, med fantastiske scener og kostumer.

Hele forestillingen blev oprindeligt bragt til live af den visionære instruktør Julie Taymor. Hun genopbyggede historien helt fra bunden og skabte de overdådige kostumer, som med dukker bringer “dyrene” til live.

Det hele krydres naturligvis af den fantastiske musik fra filmen, som er produceret af Elton John og Tim Rice, (behøver vi nævne “Hakuna Matata” og “Circle of Life”?), krydret med nogle nye numre.

Lige siden første forestilling tilbage i 1997, har The Lion King forblevet en af ​​New Yorks absolutte blockbusters og must-see broadway-show. Derfor finder du desværre ikke nedsatte billetter til denne forestilling i TKTS billetsalg.

Information om “The Lion King” Broadway

Forestillingens tider:

Tirsdag:    19:00
Onsdag:   19:00
Torsdag:  20:00
Fredag:   20:00
Lørdag:   14:00 og 20:00
Søndag:  13:00 og 18:30

Tjek altid den aktuelle spilletid på din billet.

Billetpriser “The Lion King” Broadway New York

Priserne starter fra omkring 117$ (cirka 750 danske kroner alt efter dagskursen) og varierer i pris, alt efter placeringen i salen, til priser efter dag på ugen samt generel efterspørgsel.

Billige broadway billetter med rabat

Desværre er der ikke rabat på restbilletter til The Lion King, da forestillingen ikke en del af ordningen med TKTS, hvor de overskydende billetter sættes til salg i TKTS-billetboderne fra middag og frem, til forestillinger samme aften.

Hvis du overvejer et billigere alternativ, er det bestemt værd at overveje TKTS-billetboderne på Time Square eller ved en af deres andre placeringer på Manhattan og Brooklyn. Ofte finder du shows til 30% – 50% rabat til aftensens shows, på populære broadway-klassikere som f.eks. “Phantom Of the Opera”.

Vores bedste råd er derfor, at købe billetterne online og i god tid.
Køb altid kun fra det officielle site.

Ellis Island

Ellis Island fungerede i mere end 60 år, som USA’s immigrations-centrum, som det første møde ved indrejse til USA. Mere end 12 millioner immigranter fra 1892 til 1954, blev registreret og lægeundersøgt, før de fik adgang til deres nye land.

I dag fungerer Ellis Island som et museum ”Ellis Island Immigration Museum”, som udover det historiske ”Great Hall” også rummer et over 3-etagers museum, som genfortæller hele USA’s immigrationshistorie.

Museet har mange billeder, effekter, personlige fortæller og meget mere, fra de millioner af immigranter fra især Europa, der krydsede Atlanterhavet, i håbet om en ny tilværelse i USA.

Det er også muligt at spore dine egne slægtninge, hvis du familiært har haft familiemedlemmer som er immigreret til USA i årene 1892 til 1954. Alle registreringer er nemlig blevet digitaliseret i en elektronisk database, som gør, at du nemt kan slå slægtninge op.

Se Ellis Island – gratis!

Der er flere muligheder for at besøge Ellis Island. Den nemmeste måde er, at købe adgang til en sejltur i New York, hvor du kommer forbi Frihedsgudinden og Ellis Island. Prisen for en sejltur er ofte i omegnen af 45-50$ plus taxes, afhængig af turens omfang. Du kan eksempelvis tage på en sejltur rundt om hele Manhattan.

En gratis mulighed er, at sejle med Staten Island Ferry, som tager ca. 25 minutter hver vej. Her kommer du forbi Frihedsgudinden og Ellis Island på turen til Staten Island. Du har dog ikke mulighed for, at besøge Ellis Island, men du kan se og tage billeder på afstand. Færgen sejler 365 dage om året i døgndrift – samlet mere end 37.180 ture om året. Turen er gratis for alle.

Du kan læse mere her om Staten Island Ferry.

Julemarkeder i New York 2019

Er du så heldig, at du besøger julemarkederne i New York i julen 2019, ja så kan du godt begynde at glæde dig. Vi har lavet denne guide til dig, med det bedste julemarkeder i New York. Lad os allerede nu skrue op for julehyggen!

Julemarkeder I New York

Når du besøger julemarkederne, at du altid sikker på, at finde noget anderledes. Hvad end du har stående på gaveønskelisterne, ja så finder du det her, hvad end du leder efter tøj, smykker, legetøj eller noget unikt håndværk. Midt i gavejagten må du naturligvis ikke glemme at forsøde den dejlige juletid, så du finder naturligvis også lidt til den søde tand på julemarkederne.

The Holiday Shops at Winter Village i Bryant Park

Bryant Park
Åbnet hver dag fra slut oktober 2019 til 2. januar 2020
Entré: Gratis

Den hyggelige Bryant Park danner hvert år rammerne om en af vores absolutte julemarkeder i New York. Bryant Parks Winter Village åbner dørene sidst i oktober og lukker først efter nytår. (2018-julemarkedet var på datoerne 27. oktober 2018 til 2. januar 2019).

Du finder mere end 150 julebutikker, som hvert år tiltrækker spændende lokale og internationale udstillere, som sælger alt fra tøj, kunst, skønhedsprodukter, delikatesser, legetøj, julepynt og meget mere.

Naturligvis er der også et bredt udvalg af mad og kager, så snup frokosten eller eftermiddagskaffen på de hyggelige franske stole og nyd samtidigt udsigten til Empire State Building, skøjteløberne på den opsatte skøjtebane eller det smukke juletræ midt i parken.

Husk også juletræstændingen i Bryant Park.

Du finder Bryant Park lidt vest for Time Square (Midtown West, Manhattan).

Grand Central Holiday Fair

Grand Central Station – Vanderbilt Hall.
Åbnet hver dag fra d. 18. nov. – 24. dec. 2019 (Lukket Thanksgiving day).
Entré: Gratis

Bider kulden i kinderne så skal du besøge det indendørs julemarked på Grand Central Station. Fra midt november omdannes halvdelen af Vanderbilt Hall af 40 juleboder, hvor du kan købe alt hvad hjertet begærer. Du finder tøj, tilbehør, kunst, legetøj og meget mere.

Det er altid en helt fantastisk oplevelse, at besøge det historiske Grand Central Station. Rammerne gør dette julemarked til noget helt unikt og bestemt et besøg værd. Kombinér det altid med en tur rundt i Grand Central Hall, som du kan læse meget mere om her.

Glem ikke at besøge vores landsmand, Claus Meyers restaurant ”Agern” og madhal ” Great Northern Food Hall” i Grand Central Station, som hver dag byder på danske specialiteter, til alle de travle New Yorkere. Snup f.eks. et stykke dansk smørrebrød, en hotdog og en kanelsnegl i Great Northern Food Hall.

Du finder julemarkedet Grand Central Holiday Fair på Grand Central Terminal, lidt øst for Midtown på Manhattan, New York.

Union Square Holiday Market

Union Square Park
Åbnet hver dag fra den 21. nov. – 24. dec 2019
Entré: Gratis

Mere end 100 lokale og internationale udstillere afholder et julemarked under rød-hvide telte på Union Square-pladsen, syd for Bryant Parks Winter Village. Du finder alt fra lædervarer, tøj, kunst, legetøj, delikatesser, smykker, hudplejeprodukter og meget mere. Husk at få en kop varm kakao eller varm æblecider, så du kan holde varmen.