Staten Island Ferry New York

Få en fantastisk sejltur – helt gratis – med Staten Island Ferry, og oplev Manhattans sydlige skyline, Ellis Island og Frihedsgudinden.

De ni færger er en af de sidste tilbageværende levn, af hele færgesystemet i New York. Færgerne transporterede folk mellem Manhattan og de omkringliggende bydele, længe før broerne blev bygget.

Hver dag bringer Staten Island Ferry ca. 70.000 pendlere mellem Whitehall Street i nedre Manhattan til St. George på Staten Island. Der sejles tur/retur 365 dage om året i døgndrift, hvilket giver hele 37.180 ture årligt.

Turen tager ca. 25 minutter hver vej, og er du kan nemt tage samme færge tilbage, hvis du altså ikke vil stå af og opleve Staten Island.

Som turist er det naturligvis gratis at sejle med. Så snyd dig ikke for en dejlig sejltur med den sydlige skyline, ved både ud- og indsejlingen til Manhattan, med den flotte skyline i baggrunden.

Under sejlturen vil du komme forbi en meget berømt ”dame” – Frihedsgudinden – og kunne skimte Ellis Island. Så hvis du ikke planlægger et visit, kan du alligevel se dem begge på en gang og samtidigt få en dejlig tur med Staten Island Ferry.

Du kan se alle aktuelle afgangstider her.

Sådan kommer du til havnen på Manhatten:

Subway:

Rød linje 1: Broadway – 7th Ave (Local)
– OBS! Du skal være i de 5 første vogne!

Grøn linje 4/5: Lexinton Avenue (Express).
– Stå af ved Bowling Green station.

Brun linje J/Z
– Stå af ved Broad Street station

Gul linje R: Queens Blvd – Broadway 4th Ave (Local)
– Stå af ved Whitehall Street station

MTA Busser:

Stå af ved St. George station.

Buslinjerne:
40, 42, 44, 46, 48, 51, 52, 61, 62, 66, 74, 76, 78, 81, 84,
86, 90, 91, 92, 94, 96, 98, M5, M15, M20.

Læs mere om transport til Staten Island Ferry på Manhattan her.

Central Park New York

Central Park er New Yorks grønne oase og fristed fra byens larm og mylder. Det er næsten umuligt at tænke på Manhattan, uden ikke at tænke på Central Park. Parken er hele 4,1 km lang og 825 m bred, med et samlet areal på 3,4 km². Årligt bliver den besøgt af mere end 30 millioner besøgende, hvilket gør Central Park, til den mest besøgte bypark i hele USA.

Når du planlægger din tur til New York, bør du altid give plads til én (der ofte bliver til flere) gåtur i Central Park. Når storbyens larm og beton-helvede bliver for altoverdøvende, byder parken dig velkommen til en skøn gåtur, på de mere end 93 kilometer gå sti – der uanset årstid – altid er noget helt specielt.

Besøg parken ved vintertid, og hop i et par skøjter på den populære skøjtebane, Wollmans Skating Rink (hjemmeside), der åbner op i slutningen af oktober. Er du så heldig at opleve parken i snevejr, venter der dig et fortryllende vinterlandskab og sneboldkampe.

Besøger du parken i løbet af sommeren, må du ikke gå glip af hyggelige picnic-ture på de store plæner, gratis Shakespeare teaterforestillinger (Delacorte Theater) og daglige gratis-koncerter på SummerStage.

Efteråret i New York byder på masser af tørt vejr og varme. Så oplev parken, når den grønne park forvandles til et næsten magisk rød-gult tæppe af efterårsblade.

Sejltur i Central Park

 Det er næsten alt for idyllisk, at drive rundt i en robåd midt på Manhattan og så i selveste Central Park. Men ikke desto mindre, kan du sejle en tur i det blikklare vand, blandt de bølgende trækroner med skyskraberne tronende i baggrunden.

Du kan leje en båd ved The Boathouse (Park Drive North – hjemmeside www.thecentralparkboathouse.com). Brug indgangen til Central Park ved 5th Avenue og East 72nd Street.

Strawberry Fields – John Lennons mindemærke

 I Central Park finder du særligt område ”Strawberry Street”, opkaldt efter Beatles-sangen ”Strawberry Fields Forever”. Mindesmærket ”Imagine” er placeret over for den gade, hvor John Lennon boede, da han blev myrdet.

Du finder den fredsfyldte del ved Central Park West, ved indgangen mellem 71 Street og 74 Street, Upper East Side. (Subway linje B & C, stå af ved 72nd Street).

Læs mere om Central Park

Se hvad der sker i parken, når du kommer til New York. Du kan læse meget mere om de flere hundrede attraktioner i Central Park, på deres officielle hjemmeside her.

Brooklyn Bridge

Brooklyn Bridge er en elsket oplevelse for mange newyorkere, herunder joggere, kærestepar og pendlende forretningsfolk. Gå fra Brooklyn-siden ind mod Manhattan for opleve den fulde effekt, hvor skylinen med Manhattens højhuse krydser det ikoniske edderkoppespind af broens bærende stålkabler.

Først skal du opleve Brooklyn Heights, et af New Yorks smukkeste kvarterer, med blok efter blok af smukke Brownstone hjem og de sjældne træhuse. Brooklyn Heights promenaden ved East River, giver en af byens flotte udkigspunkter, med udsigt til New York Harbor, Frihedsgudinden, Lower-Manhattans skyline og broen i al sin fredfyldte majestæt.

Før Brooklyn Bridgte var øerne Manhattan og Brooklyn to helt forskellige byer. Manhattan en travl kommerciel metropol, hvor Brooklyn havde karaktér af et mere landligt sted, stærkt adskilt fra sin nabo af East River.
Men i 1855 foreslog John Roebling en mægtig hængebro hvis vejbane ville svæve mere end 135 meter over vandet, kun støttet af stålkabler forankret til to store tårne, der ville sikre fortsat båd-trafik på floden.

Godkendelse, planlægning og hele byggeriet stod på i 16 år, hvorunder John Roebling desværre døde, hvorpå sønnen Washington, måtte overtage faderens lederskab af brobyggeriet af Brooklyn Bridge. Byggeriet blev endeligt afsluttet i 1883, og Brooklyn Bridge blev officielt åbnet af præsident Chester Arthur og New York guvernør Grover Cleveland.

Besøg Brooklyn Bridge Park i forbindelse med din tur over broen. Du kan læse meget mere om parken her: brooklynbridgepark.org.

St. Patrick’s Cathedral New York

St. Patrick’s Cathedral New York